Softwareprojekter fejler sjældent på grund af teknologien

Når et softwareprojekt bliver forsinket, overskrider budgettet eller ikke leverer den forventede værdi, bliver teknologien ofte gjort til syndebukken.

Men i de fleste tilfælde ligger årsagen et helt andet sted.

De største problemer opstår typisk længe før den første linje kode bliver skrevet.

Projektet starter uden en fælles forståelse

Mange projekter begynder med en idé om en løsning frem for en forståelse af problemet.

Ledelsen, brugerne og leverandøren har ofte forskellige opfattelser af, hvad projektet skal opnå. Alligevel går udviklingen i gang.

Når forventningerne ikke er afstemt fra starten, bliver uenigheder næsten uundgåelige senere i projektet.

Hvad går typisk galt – og hvad er alternativet?

Fra

  • Projektet starter med en løsning
  • Forskellige forventninger til mål og succes
  • Uklare roller og beslutningskompetence

Til

  • Fælles forståelse af problemet
  • Tydelige succeskriterier
  • Klarhed over ansvar og beslutninger

Ansvaret bliver uklart

Et softwareprojekt involverer typisk mange parter:

  • Ledelsen.
  • Forretningen.
  • Brugerne.
  • IT-afdelingen.
  • Eksterne leverandører.

Hvis ingen ved, hvem der træffer hvilke beslutninger, eller hvem der ejer kravene, opstår der hurtigt misforståelser og forsinkelser.

Scope vokser undervejs

Når projektet udvikler sig, opstår der næsten altid nye idéer og ønsker.

Hver enkelt ændring kan virke lille, men tilsammen kan de ændre projektets omfang markant.

Hvis ændringerne ikke håndteres systematisk, bliver både tidsplan og budget hurtigt urealistiske.

Forretningen bliver ikke involveret

Et softwareprojekt er ikke kun et IT-projekt.

Hvis brugerne først ser løsningen kort før den skal tages i brug, er det ofte for sent at rette de grundlæggende problemer.

Løbende dialog med forretningen er afgørende for, at løsningen faktisk understøtter de arbejdsprocesser, den er udviklet til.

Man undervurderer kompleksiteten

Mange projekter virker enkle ved første øjekast.

Men når integrationer, eksisterende data, arbejdsgange og organisatoriske ændringer kommer i spil, vokser kompleksiteten hurtigt.

Det betyder ikke, at projektet er dømt til at mislykkes. Men det kræver, at kompleksiteten bliver anerkendt og håndteret fra begyndelsen.

Kommunikation bliver en flaskehals

Mange projekter lider under, at information ikke deles mellem de rigtige personer.

Beslutninger bliver taget på møder, men bliver ikke dokumenteret. Forventninger ændres, uden at alle involverede bliver informeret.

Resultatet er, at forskellige parter arbejder ud fra forskellige forståelser af projektet.

Hvordan reducerer man risikoen?

Ingen metode kan garantere, at et softwareprojekt bliver en succes.

Før projektet går i gang, bør ledelsen kunne svare ja til:

  • Ved vi hvilket problem der skal løses?
  • Er vi enige om, hvad succes betyder?
  • Ved alle, hvem der træffer hvilke beslutninger?
  • Er forretningen klar til at prioritere og involvere sig?

Kort opsummeret

Softwareprojekter mislykkes sjældent, fordi udviklerne ikke kan udvikle software. De mislykkes oftere, fordi projektet mangler klare mål, beslutningskraft og fælles forståelse. Et godt softwareprojekt begynder derfor ikke med kode – det begynder med afklaring, tydelige beslutninger og klart ansvar.